Sygdommen coronavirus (COVID-19): Det, forældre bør vide

Sådan kan du beskytte dig selv og dine børn.

19. marts 2020

UNICEF

Denne artikel er udarbejdet af UNICEF. Du kan læse mere om UNICEF i FNs anbefalinger og informationer om coronavirus COVID-19 på UNICEF.org.

Læs desuden vores råd til den gode håndvask her og gode råd til lærere og pædagoger om samtalen med børn om coronavirus her.

En vejledning til forældres samtale med børn om coronavirus findes også her.

For mere information fra myndighederne om coronavirus COVID-19, se Landslægeembedets hjemmeside.

Sådan kan du beskytte dig selv og dine børn.

Hvad er ‘ny type coronavirus’?

Ny coronavirus er en ny type i familien af coronavirusser (CoV).

Sygdommen blev første gang identificeret i Wuhan, Kina, og er blevet navngivet coronavirus sygdom 2019 (COVID-19) – ’CO’ står for corona, ’VI’ står for virus, og ’D’ står for disease – sygdom. Tidligere er der refereret til sygdommen som ’2019 ny coronavirus’ eller ’2019-nCoV’.

COVID-19 virussen er knyttet til den samme familie af virusser som Severe Acute Respiratory Syndrome (SARS) og nogle typer af forkølelser.

COVID-19 er erklæret en pandemi af Verdenssundhedsorganisationen WHO. Hvad betyder det?

Dét, at COVID-19 er erklæret en pandemi, betyder ikke, at virussen er blevet mere dødelig. Det er til gengæld sket på baggrund af en erkendelse af sygdommens geografiske spredning.

UNICEF har forberedt sig på at reagere på den verdensomspændende epidemi af COVID-19, vel vidende at virussen kan spredes til børn og familier i hvilket som helst land eller samfund.

UNICEF vil fortsat samarbejde med regeringer og vores partnere for at stoppe spredningen af virussen og for at sikre trygge vilkår for børn og deres familier.

Der er masser af information online. Hvad bør jeg gøre?

Der er mange myter og misinformation om coronavirus på nettet – også om, hvordan COVID-19 spreder sig, hvordan man beskytter sig, og hvad man skal gøre, hvis man er bekymret for, om man har fået sygdommen.

Derfor er det vigtigt at være forsigtig med, hvor man leder efter information og råd. I denne artikel kan du læse information om råd om, hvordan du kan mindske risikoen for at blive smittet, om du skal tage dit barn ud af skolen, og hvorvidt det er trygt for gravide og ammende.

Vi råder desuden til, at du holder dig opdateret om rejsevejledninger, uddannelsesforhold og anden rådgivning fra de nationale myndigheder og hjemmesider. I Grønland er Landslægeembedets hjemmeside den primære offentlige kilde til informationer.

Hvordan spreder COVID-19 sig?

Coronavirus overføres hovedsageligt ved dråbespredning fra nys eller hoste eller indirekte kontakt f.eks. via sekret på hænder eller berøringsflader, der er kontamineret med virussen.

COVID-19 kan overleve på overflader i flere timer, men simple desinfektionsmidler kan slå den ihjel.

Hvad er symptomerne på coronavirus?

Symptomerne inkluderer feber, hoste, åndenød og åndedrætsbesvær. I mere alvorlige tilfælde kan infektion forårsage lungebetændelse, alvorligt akut luftvejssyndrom, nyresvigt og død.

Disse symptomer ligner symptomerne for influenza eller almindelig forkølelse, som er meget mere almindelige end COVID-19. Derfor er det nødvendigt at teste for COVID-19. Det er vigtigt at huske, at de vigtigste forebyggelsesmetoder er de samme – vaske hænder ofte, holde en god respiratorisk hygiejne (dække mund og næse ved hoste og nys med armen eller et papirlommetørklæde, bruges papirlommetørklæde, skal dette smides ud straks efter i en lukket skraldespand).

Hvordan kan jeg undgå risiko for smitte?

Her er fire forholdsregler, du og din familie kan tage for at undgå smitte:

  • Vask dine hænder jævnligt med sæbe og vand

 

  • Dæk din mund og næse ved hoste og nys med armen eller et papirlommetørklæde, bruges papirlommetørklæde, skal dette smides ud straks efter i en lukket skraldespand

 

  • Undgå kontakt med personer med forkølelses- eller influenzasymptomer

 

  • Søg læge tidligt, hvis du eller dit barn har feber, hoster eller har svært ved at trække vejret. Ring, mød ikke op

Hvordan vasker jeg mine hænder korrekt?

• 1: Brug rindende vand til at gøre dine hænder våde

• 2: Kom nok sæbe på hænderne til at dække hele hånden

• 3: Vask alle overflader af dine hænder – også håndryggen, mellem fingrene og under neglene – i mindst 20 sekunder

• 4: Rens med rindende vand

• 5: Tør dine hænder til de er helt tørre med et tørt klæde eller med et papirhåndklæde

Vask hænder ofte, særligt før du spiser, efter du har pudset næse, hostet eller nyst, og efter du har været på toilettet.

Hvis du ikke har adgang til vand og sæbe, så brug en alkoholbaseret håndsprit med mindst 60 % alkohol i. Vask altid dine hænder, hvis dine hænder er snavsede.

Læs mere om god og hyppig håndvask her.

 

Bør jeg bruge maske?

Brugen af maske er kun anbefalet, hvis du har respiratoriske syndromer (hoster eller nyser) for at beskytte andre. Hvis du ikke har disse symptomer, er der ingen grund til at bruge maske.

Hvis maske bruges, og disse skal være effektive, skal de smides korrekt ud for at sikre, at virus ikke spreder sig endnu mere.

Brugen af maske alene er aldrig nok til at stoppe risiko for spredning af virus og skal kombineres med jævnlig håndvask, dækning af mund og næse ved nys og hoster og ved at undgå kontakt med personer med forkølelses- eller influenzasymptomer (hoste, nys, feber).

Landslægeembedet anbefaler, at det kun er sundhedspersonale der bruger masker, da der i flere lande er en forsyningsknaphed af masker.

Påvirker coronavirus børn?

Dette er en ny virus, og vi ved endnu ikke nok om, hvordan den påvirker børn eller gravide kvinder.

Vi ved, at virussen kan ramme personer i alle aldre, men det officielt rapporterede antal smittetilfælde blandt børn er indtil videre relativt lavt.

Virussen er dødelig i sjældne tilfælde og indtil videre mest blandt ældre og personer med eksisterende helbredsproblemer.

Hvad bør jeg gøre, hvis mit barn har symptomer på COVID-19?

Søg læge, men husk, at det er influenzasæson, og at symptomerne på COVID-19, såsom hoste og feber, er meget lig symptomerne på influenza og almindelig forkølelse – som er meget mere almindelige.

Fortsæt med god hånd- og respiratorisk hygiejne, såsom jævnlig håndvask, og sørg for, at dit barn får sine almindelige vaccinationer – så det er beskyttet mod andre virusser og bakterier, som kan forårsage sygdom.

Som ved andre respiratoriske sygdomme bør du søge læge, hvis dit barn har symptomer, og undgå at færdes på offentlige steder (såsom arbejdspladsen, skoler, offentlig transport), dette for at forebygge spredningen til andre.

Hvad gør jeg, hvis et af mine familiemedlemmer udviser symptomer?

Du bør søge lægehjælp tidligt, hvis dit barn har feber, hoster eller har svært ved at trække vejret.

Ring i forvejen og fortæl dit sygehus, hvis du har rejst i et højrisikoområde for COVID-19, eller hvis du har været i tæt kontakt med personer, som har rejst i disse områder eller har respiratoriske symptomer.

Bør jeg tage mit barn ud af skole?

I Grønland lukkede skolerne i Nuuk på grund af smittefaren den 18. marts og myndighederne har meddelt, at skolerne i resten af landet lukker den 23. marts. Fra UNICEF anbefaler vi, at myndighedernes retningslinjer følges.

Forældre som skal hjemmeundervise deres børn kan finde inspiration til at tale om og undervise om coronavirus med deres børn i vores vejledning til lærere og pædagoger, som findes her.

Hvis dit barn har symptomer, skal du søge lægehjælp og følge de instruktioner, du får fra dit lokale sygehus. Derudover skal du holde dit barn hjemme, så længe det har symptomer på respiratoriske infektioner såsom influenza. Undgå at barnet går ud på offentlige steder, dette for at mindste spredningen.

Hvis dit barn ikke har symptomer, såsom feber eller hoste – og hvis der ikke foreligger officielle anbefalinger og advarsler om at gå i skole – er det bedst at lade dit barn fortsætte med at gå i skole.

I stedet for at børnene ikke kommer i skole, bør du lære dem om god hånd- og respiratorisk hygiejne, så de følger dette i skolen og andre steder, såsom jævnlig håndvask (se her), dække mund og næse ved nys og hoste med armen eller et papirlommetørklæde, bruges et papirlommetørklæde skal dette smides ud straks efter i en skraldespand med låg, ikke røre ved øjne, mund eller næste, hvis ikke de har vasket hænderne ordentligt.

Kan gravide overføre coronavirus til ufødte børn?

På dette tidspunkt er der ikke nok bevis til at afgøre, om virussen overføres fra en mor til hendes baby under graviditet, eller om den potentielle indflydelse virussen kan have på babyen. Dette undersøges i øjeblikket. Gravide kvinder skal fortsætte med at følge forholdsreglerne for at beskytte sig selv mod eksponering for virussen og søge lægehjælp tidligt, hvis de oplever symptomer, der er i overensstemmelse med coronavirus, såsom feber, hoste, åndedrætsbesvær.

Er det sikkert for mødre at amme, hvis de er smittet eller mistænkes for at være smittet?

Alle mødre i udsatte områder med symptomer, der er i overensstemmelse med coronavirus (feber, hoste, åndedrætsbesvær), skal søge lægehjælp tidligt og følge lægens instruktioner.

Vores forståelse på nuværende tidspunkt er, at da dette er en åndedrætsvirus, der smitter gennem dråbespredning og direkte kontakt, er det usandsynligt, at det smitter via brystmælk.

Der er imidlertid en risiko for overførsel fra mor til spædbarn gennem direkte kontakt og dråbespredning samt kontakt med kontaminerede overflader. Så vi vil opfordre mødre, der er smittet med coronavirus, til at bære en maske, når hun ammer sit barn, opretholde god håndhygiejne i forbindelse med amning, og desinficere forurenede overflader.

Hvis en mor er for syg, bør hun opfordres til at malke ud og give mælken til barnet via en ren kop og/eller ske.

Jeg er bekymret for mobning, diskrimination og stigmatisering. Hvordan taler vi bedst om, hvad der sker?

Det er forståeligt, hvis du føler dig bekymret over coronavirus. Men frygt og stigma kan gøre en svær situation værre. For eksempel er der rapporteret tilfælde af verbal og fysiske angreb mod personer af asiatisk baggrund eller personer fra Asien.

Sundhedskatastrofer skaber stress og er svære for alle, som er berørte. Det er vigtigt at holde sig informeret og at være venlig og støttende mod hinanden. Ord påvirker andre, og brugen af ord og sprog, som understøtter eksisterende stereotypificeringer, kan drive folk væk fra at blive testet eller fra at tage vigtige forholdsregler for at beskytte dem selv og deres omgivelser.

Her er nogle gode råd til, hvordan man kan tale om coronavirus med sine børn, familie og venner på

JA: tal om coronavirus (COVID-19)

NEJ: lad være med at tilknytte bestemte steder eller etniciteter til sygdommen. Husk, at virusser kan ramme mennesker fra alle samfund, etniciteter og racemæssige baggrunde.

JA: tal om, at personer har ’fået’ eller er ’blevet smittet’ med COVID-19

NEJ: lad være med at tale om, at personer ’smitter’ eller ’overfører COVID-19’ eller ’spreder virussen’ da dette kan lyde som om, man mener, de gør det med vilje, eller at man bebrejder dem det

JA: tal præcist om de risici der er ved COVID-19, baseret på videnskabelig viden og den seneste sundhedsmæssige vejledning

NEJ: spred ikke rygter og undgå hyperbolsk sprogbrug som spreder frygt, såsom at tale om en ’apokalypse’ eller lignende

JA: tal positivt og fremhæv vigtigheden ved at være med til at forebygge, inklusive rådene om hyppig håndvask. For de fleste mennesker er sygdommen til at overkomme. Der er simple skridt, vi kan tage for at holde os selv, vores kære og de mest udsatte trygge.

Læs mere om coronavirus (COVID-19) her: