Årsberetning for 2023 ude nu

UNICEF i Grønland kan nu offentliggøre sin årsberetning for endnu et begivenhedsrigt år.

2023 var året, hvor Grønland kunne fejre 30-års jubilæet for tiltrædelsen af FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. En række fremtrædende gæster var mødt op, da UNICEF i Grønland markerede den vigtige årsdag for børns rettigheder.

”Alle, der er her i dag, lad os love hinanden, at vi vil lytte til børn og sikre, at de er med i beslutningerne, og lad os love hinanden, at vi vil have, at børn skal vokse op i tryghed. Det er det mindste, vi kan gøre,” sagde formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, i sin åbningstale.

Og ifølge daværende programchef i UNICEF i Grønland Maliina Abelsen er der i Grønland en stigende vilje fra politisk side til at lytte til børnene. Men vi kan blive endnu bedre til at inddrage børnene:

”Vi har i Grønland chancen for at blive et af verdens bedste lande til børneinddragelse, hvis Naalakkersuisut gør alvor af ambitionen om, at voksne skal lytte mere til, hvad børn siger,” lød det fra Maliina Abelsen, da UNICEF fejrede World Childrens Day den 20. november.

Læs mere om det – og meget mere i vores årsberetning for 2023

Se filmen 30 år med Børnekonventionen