Konference om Børnekonventionen og FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling

Konferencens temaer begyndte med en Status på Grønlands efterlevelse af Børnekonventionen, hvor Martha Abelsen, Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet, gav en status på Grønlands efterlevelse af Børnekonventionen. Med udgangspunkt i FN’s børnekomités anbefalinger, blev det vægtet, at det tværfaglige samarbejde skal styrkes. Den tidlige og forebyggende indsats er essentiel, hvis man ønsker at skabe mærkbare og langvarige positive resultater. Hertil er der brug for data.

Herefter var det børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge, der gjorde det klart, at børns rettigheder – de er for alle. Til sidst var det direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen, der med udgangspunkt i instituttet og Grønlands Råd for Menneskerettigheders Statusrapport om børn og unge, kom med et klart budskab om at løfte i flok på tværs af sektorer, at man sikrede en systematisering af data.

Herefter talte Public Affairs Manager i UNICEF Danmark, Julia Raavad, om UNICEFs overordnede arbejde og tilgang til Børns rettigheder og Verdensmålene

Efter frokost var næste tema på dagsordenen, Verdensmålene. Her indledte Thomas Gaarde Madsen fra finansdepartementet med at fortælle om Grønlands kortlægningsarbejde for Verdensmålene. Her mente man, at målsætning og data er grundlaget for transparent planlægning og en bæredygtig udvikling af landet.
Som opfølger var Henrik Bang fra Danmarks Statistik klar med en rapportering om status på Verdensmålene og Verdensmålene i et dansk perspektiv.

Flere kommuner er i fuld gang med indsatser baseret på FNs Verdensmål, og Evelyn Frederiksen, Kommunalbestyrelsesmedlem og Formand for Udvalget for uddannelse i Qeqqata Kommunia, fremlagde denne kommunes fokus på Verdensmål og anbefalingerne lød på, at man sikrede en rød tråd i indsatser, en fælles forståelse og forventningsafstemning. – Når børn bliver hørt, så får de også lyst til at gøre mere. Til sidst var det Martha Lund Olsen fra Kommuneqarfik Sermersooq, som talte om projektet Vi samarbejder om Tasiilaq. Formålet er at skabe gode vilkår og muligheder for lokalsamfundets børn og unge, og derved for lokalsamfundets fremtid. Dette skal ske gennem udvikling, organisering og uddannelse af civilsamfundet i Tasiilaq.

Første dags sidste tema handlede om, hvordan oprindelige folks rettigheder, børns rettigheder og Verdensmålene hænger sammen. Departementschef i Departement for Udenrigsanliggender, Kenneth Høegh var temaets første taler og lagde især vægt på udviklingsarbejde. Formand for Inuit Circumpolar Council, der også havde taget den længste rejse for at deltage til konferencen, Dalee Sambo Dorough gav med energi og nærvær sit bud på, hvad hun kalder Cultural integrity and Intergenerational Human Rights: Safeguarding our Future. Dalee Sambo Dorough gjorde det klart, at med ratifikationen af FNs Børnekonvention, følger et statsansvar for dets efterlevelse. Og at staten skal sikre passende lovgivning i overensstemmelse med konvention, afsætte passende ressourcer og udvikle særlige foranstaltninger til effektivt at sikre, at oprindelige børn nyder deres rettigheder.

Herefter talte Carl Christian Olsen, tidligere Formand hos Grønlands Råd for Menneskerettigheder, hvis anbefaling lød på, at Grønland opretter er ligebehandlingsnævn til at sikre effektiv civilretlig beskyttelse mod diskrimination. FNs Handicapkomité, FNs racediskriminationskomité og FNs Kvindekomité støtter alle anbefalingen.

Med denne tale var der lagt fint op til Peter Berliner, Center for Børne, Unge og Familieforskning, Ilisimatusarfik, hvis fokus var på, hvordan forskning og rettigheder beriger og styrker hinanden. Anbefalingen fra dette oplæg var, at der især er et behov for mere lokalt baseret samarbejdsforskning. Mere dialog og samarbejde – netværk mellem universitetet, det politiske system, civilsamfundet og de relevante projekter.

Næste og sidste dag startede med en velkomsttale fra Ane Lone Bagger, Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender, der med sine ord omkring vigtigheden af børns uddannelse satte rammerne for næste tema; Uddannelse, Børns rettigheder og Verdensmål.
Ulla Lynge fra CSR Greenland & Sulisitsisut indledte temaet med en understregning af vigtigheden af brobygning, når det kommer til unges uddannelse. Her er det vigtigt, at man sikrer et konkret samarbejde mellem eleven, dennes forældre, skolen og virksomhederne.

Hertil kunne Kattie Egede Motzfeldt fra Inuit Circumpolar Council som den næste taler, med udgangspunkt i ICC Education Summit Outcome Document, tilføje vigtigheden i, at man sikrer, at uddannelse også er funderet i den rette kulturelle kontekst, og at inuitkultur skal spille en større rolle.

Med på en direkte skypeforbindelse var Nora Shabani fra UNICEF i FN, hun er Education Specialist i UNICEF Geneves Regional Office for Europe and Central Asia. UNICEF i Geneve kom med fem anbefalinger; 1) fokus på udvidet undervisning og forældreinddragelse i førskoleårene, 2) forbedring af lærerkompetencer, 3) fokus på elevernes kompetencer og evner, 4) udnyttelse af teknologi til støtte for undervisning / læring samt 5) styrkelse af monitorering og evaluering.

Som et godt supplement hertil nævnte Bodil Kleist Schierbeck fra IMAK i sin efterfølgende tale, at der skal være reel mulighed for kurser, videre- og efteruddannelse i fag, hvor der mangler lærere. Herudover anbefalede hun også, at man bør have konsulenter, der servicerer lærerne, i stedet for fokus på prøver og politisk betjening.

Efter en kaffepause var det tid til nogle konkrete eksempler på grønlandske Verdensmålsindsatser. Som en introduktion til emnet, fremlagde Julia Raavad fra UNICEF Danmark UNICEF’s tilgang til partnerskaber. Herefter var det Anne Mette Erlandsson Christensen, der gav en præsentation af The Childrens´s Rights and Business Principles. Disse principper sætter fokus på hvordan virksomheder kan støtte og fremme børns rettigheder f.eks. gennem produkter og services, markedsføring og reklame og indkøb og de krav, der stilles til leverandører etc.

Således var der lagt op til det næste tema: Virksomheder som arbejder med Verdensmålene eller for fremme af børns rettigheder. Første tale kom fra Carsten Th. Pedersen, Administrationsdirektør hos Grønlandsbanken, der fortalte om vigtigheden i at sætte tid af til, at virksomhedens medarbejder kan arbejde frivilligt med socialt bevidste områder og samtidig fortalte han om Grønlandsbankens initiativ for folkeskolerne om finansiel forståelse. Herefter var det Stine Konradi, Projektleder & Anita Hoffer, Stabsdirektør, INI A/S, der med deres pilotprojekt om børnedemokrati, har en vision om at øge medbestemmelsen, de demokratiske kompetencer og trivslen hos børn i de grønlandske boligområder. Den tredje mand på talerstolen var Jens K. Lyberth, Director of Corporate Relations and HR, Royal Greenland, som fortalte om virksomhedens fire overordnede strategier, hvoraf 100 % lokalt engagement i Grønland blev fremhævet. Til sidst talte Susanne Christensen, Direktør hos Brugseni, om, at bevidstheden om sine medarbejders ve og vel for at sikre forældre en mere stabil arbejdsmæssig base.

Hos Børneorganisationerne var det Michael Binzer, som stod for moderation. Af paneldeltagere var Børnetalsmanden samt Børne- og UngeAlliancen. Her mente man, at der skulle være et fokus på at sikre bedre lovgivning, hvorved man foretog en screening af den lovgivning, som er en hæmsko for SDG17 (Partnerskaber) inden for de områder, hvor SDG17 er en forudsætning for at nå et mål. Man anbefalede også, at der skulle være et fokus på uddannelse af de personer, som har en daglig kontakt med børn. Herudover skulle der også ske udredning af familiens behov via en tværsektoriel indsats, hvor væsentligheden ligger i at inddrage børnene og familierne fra start.

NGO’ernes anbefalinger i punkter;

•  Helhedsorienteret tværsektoralt samarbejde
•  Deling af viden
•  Opkvalificering af ansatte
•  Beslutningsdeling mellem leder og ansatte
•  Flere hænder hos NGO’erne
•  En synliggørelse af gevinsten ved NGO’er
•  En vidensportal for NGO’er
•  Socialrådgiver/fagfolk hos alle børn og unge- institutioner og uddannelse af disse hvert 5. år.
•  Større befolkningsansvar ved at flytte fælles ansvar over mod samfundet ved hjælp af inddragelse af samfundet
•  Den gode arbejdsplads kræver en ledelse, der sikrer motivation, ansvar/udvikling og samarbejde
•  Mindre bureaukrati med rammer der nedbryder mure og sikrer inddragelse
•  Ingen brandslukning
•  Tung og kompleks kommuneorganisering skal undgås ved 1- dørs princip.
•  Fuldt funktionelle kommuner

Hos virksomhederne havde Anne Mette Erlandsson Christiansen fået rollen som moderator. Her deltog både Grønlandsbanken, INI A/S, Brugseni og Royal Greenland. Her anbefalede man blandt andet, at virksomheder skal sikre en større inddragelse af unge og deres interesser. At man etablerer virksomhedsbørnepasning i samarbejde med kommunerne i fht. skæve arbejdstider. Vigtig var også, at man sikrede omsorgsdage.

Virksomhedernes anbefalinger i punkter;

•  Virksomheder skal inddrage børn og unge og deres interesser.
•  Virksomheds-børnepasning i samarbejde med kommunerne ift. skæve arbejdstider
•  Dialog med virksomheder om fleksibilitet ift. at kunne gå til familieundervisning.
•  Generel fleksibilitet hos offentlige og private arbejdsgivere.
•  Giv omsorgsdage
•  Lokal organisering af arbejdsmiljø/udbud ift. unge
•  Lige muligheder for unge i arbejde. Dertil fleksible arbejdstider/pasning
•  Inddrag forældre i unges arbejde.
•  Dialog om Mørketal

CSR Greenland var Moderator for Kommunernes session. Her var repræsentanter fra alle landets kommuner ved Borgmester Charlotte Ludvigsen fra Kommuneqarfik Sermersooq, Kommunalbestyrelsesmedlem og Formand for Udvalget for uddannelse – Evelyn Frederiksen fra Qeqqata Kommunia, Borgmester Ane Hansen fra Kommune Qeqertalik, 2. Viceborgmester Anthon Frederiksen fra Avannaata Kommunia og fra Kommune Kujalleq, Socialudvalgsformand, Mari S. Abelsen. Her var anbefalingerne bl.a., at man skulle sikre tættere samarbejde, bedre arbejdsvilkår og borgerinddragelse.

•  Fælles kommunal platform for tættere samarbejde – vidensdeling, rådgivning og sparring. Kommunerne efterspørger et nyt forum eller platform, hvor kommunerne kan mødes med hinanden og dele erfaringer.
•  Med henblik på at modvirke fagflugt af lærere, anbefaler gruppen at sørge for bedre arbejdsvilkår, højere løn og større anerkendelse af socialarbejdere og lærere.
•  Indsatser til bedre forældreinddragelse.

• En enighed om at styrke børns rettigheder og sikre linket mellem Børnekonventionen, FNs Verdensmål og FNs Erklæring for oprindelige folks rettigheder;
• Et behov for at øge meningsfuld børneinddragelse og kendskabet til børns rettigheder blandt børn såvel som voksne.
• Stor tilslutning til at arbejde mere i partnerskaber for at løfte opgaven, herunder at arbejde mere tværsektorielt i selvstyret, at koordinere bedre inden for og imellem kommunerne og at skabe gode vilkår for samarbejde mellem selvstyret, kommunerne, virksomhederne og civilsamfundet.
• Opfølgning efter konferencen blev understreget som essentielt, herunder at dele anbefalinger med selvstyret, kommunalbestyrelser og gerne bygdebestyrelser til videre handling.

En fælles kommunal platform

Fælles kommunal platform for tættere samarbejde – vidensdeling, rådgivning og sparring. Kommunerne efterspørger et nyt forum eller platform, hvor kommunerne kan mødes med hinanden og dele erfaringer.

Charlotte Ludvigsen fremhævede sin støtte til idéen om et fælles rum for kommuner at mødes, da problemer ligner hinanden på tværs, og det kan være en fordel at dele erfaringer og løsningsforslag

Lovgivningsområdet

Martha Abelsen noterede, at det er vigtigt at sikre lovgivning, der bakker op om børns rettigheder og kommunernes arbejde samt sikrer stærk børneinddragelse og borgerinddragelse af hele familien, ikke kun moderen.

Der var desuden en opfølgende diskussion i rummet om voksnes kendskab til børns rettigheder, herunder især kommunalbestyrelsernes manglende kendskab og efterspørgsel efter viden om børns rettigheder. Charlotte Ludvigsen og Ane Hansen nævnte herunder, at kommunalbestyrelsen og bygdebestyrelser i deres kommuner enten allerede havde modtaget eller havde efterspurgt et kursus af MIO om børns rettigheder.

Fra NGO’erne anbefalede man en screening af lovgivning for at identificere, hvor lovgivning står i vejen for SDG17 og for at opbygge partnerskaber

Der kan gøres mere for at gøre jura mere tilgængelig for socialrådgivere, familier, erhverv og andre, som skal implementere lovgivning.

Ane Hansen fremhævede, at der er mangel på viden nogle steder især i forhold til gældende lovgivning og jura, når det kommer til børns rettigheder.

Bedre borger-, forældre- og børneinddragelse

Fra kommunerne ønsker man Indsatser til bedre forældreinddragelse.

NGO’erne mener, der skal ske en udredning af familiens behov via en tværsektoriel indsats. Her er det væsentligt at inddrage børnene og familierne fra start.

Herudover skal man rykke større ansvar ud til samfundet og borgerne for at give dem større ejerskab og samtidigt lette det offentlige arbejde

Fra den private sektor blev der i forbindelse med ung-ansættelser i virksomheder anbefalet at inddrage de unges forældre fra start for at sikre, at barnet og dets forældre kender sine rettigheder i forhold til at indgå på arbejdsmarkedet.

Virksomheder skal desuden inddrage unge og deres interesser i produktudvikling og virksomhedens operation. Virksomheder vil også gerne inddrages i udvikling af planer landspolitisk og kommunalt, hvad angår børn.

Der blev lagt op til videre dialog med virksomheder for at finde en model for at sikre, at begge forældre har mulighed for at deltage i familieundervisning, fødselsforberedelse, skolemøder og lignende. Mens det blev anset som et spørgsmål mellem arbejdstager og arbejdsgiver, kunne der eventuelt bakkes mere op af generelle støtteordninger fra kommunen eller organisationerne, som udbyder disse aktiviteter.

Fra panelet glædede Martha Abelsen sig over den store enighed om at skulle løfte i flok og understregede, at det er vigtigt at inddrage børn og forældre fremadrettet.

Bedre samarbejde med NGO’erne

Det skal være nemmere at få kontakt til NGO’er og Børne- og Ungealliance – og få viden om, hvilke projekter de har.

Yderligere blev det anbefalet, at der blev arbejdet målrettet med ledelsen i kommunen for at skabe normer og regler, som imødekommer mere samarbejde med civilsamfundet. NGO’erne ser for eksempel en større rolle i at kunne hjælpe med aktiviteter så som temadage i vuggestuer og skoler.

Fra den private sektor blev det desuden anbefalet at fortsætte dialogen om mørketal – og hvordan samarbejde og dataudveksling på tværs af det offentlige, virksomhederne og NGO’erne samt MIO kunne hjælpe med at belyse mørketal.

Det blev desuden anbefalet at oprette lokale frivillighuse og et nationalt frivillig-center, som kunne have til formål at facilitere samarbejde mellem kommuner, Selvstyre og organisationer (dette kunne være et rum i et butikslokale, foreningslokaler eller lignende).